Brønshøjs populære oase på Bellahøj besøges flittigt i sommervarmen
Brønshøj er en meget priviligeret bydel, for her findes flere pragtfulde oaser. En af den er Bellahøj Svømmestadion og Friluftsbad.
2700-netavisens udsendte var et smut forbi onsdag meget tidligt på eftermiddagen for lige at få en aktuel rapport omkring besøgstal og tilstrømning. Og det var lutter positive ting, vi kunne konstatere. Mens vi var på besøg, var der vel omkring 1000 gæster, men stedets bademester kunne oplyse, at der ville komme mange flere i løbet af eftermiddagen. Et sted mellem 1000 og 1500 gæster er nogenlunde gennemsnittet i denne tid.
Specielt i denne varme periode, er der virkelig run på de dejlige arealer, som er fordelt på den måde, at friluftsbadet blandt andet tilbyder 2 x 25 m bassiner med vanddybder på henholdsvis 0,70 og 0,90 m. I bassinet på 0,90 er der en pæn stor vandrutschebane.
Bellahøj Friluftsbad har et dejligt kuperet græs klædt terræn, hvor man kan hygge sig og nyde solen.
Priserne er de samme som dem som gælder indendørs.
Bellahøj Svømmestadion et et anlæg under Team Bade.
Det klassiske Bellahøjbadet, der både rummer svømmehal, idrætshaller og friluftsbad, har de senere år fået en regulær ansigtsløftning. Den prestigefyldte og kostbare renovering af det gamle idrætsanlæg har forvandlet stedet til et svømmestadion af international standard. Også de to friluftsbassiner er renoveret og udbygget og stedet forkæles med et solbadningsområde, hvor børn og voksne kan nyde sommervejret.
Friluftsbadet består af to opvarmede 25-meter bassiner og et vandlegeområde. Det er primært tiltænkt børnefamilier, og der er da også kommet en skinnende rød vandrutsjebane.
De omkringliggende grønne bakker er anlagt som et klitlandskab, hvor man kan sidde og nyde solen.
Åbningstiderne er følgende: mandag-fredag – kl. 11-17.00 / lørdag-søndag kl. 10-18.00. Sæsonen kører fra 1. juni til og med 31. august.
Et ret almindeligt syn for tiden. Masser af cykler udenfor Bellahøj Svømmestadion og Friluftsbad.
Tager man så en tur ned omkring enten Utterslev mose eller Degnemosen, må man bare imponeres af den skønne natur. Endelig har vi det skønne voldterræn. Heldigvis er det noget, mange i Brønshøj og Husum påskønner