E-Cigaret i Brønshøj fejres i denne uge

 

IMG_1045

– Det er ikke til at forstå, hvor det første år er blevet af, sagde indehaveren af E-Cigaretbutikken Vapers på Frederikssundsvej 181B, Thomas Gollander, da netavisens udsendte lige kiggede ind for at gratulere med 1-års fødselsdagen. – Jeg er omgivet af rare og venlige mennesker, og jeg nyder at være her, fortsatte han. – Og så har jeg forlænget min aftale med Brønshøj Boldklub, så jeg stadig leverer trøjen til forsvarets krumtap. Før var det Jacob Berthelsen, men han skiftede jo til Horsens, så nu er det Jesper Fleckner. Ja man kan slet ikke lade være med at følge med i, hvad der sker hos de sort/gule. Især nu hvor genopbygningen af et slagkraftigt mandskab er i fuld gang. Med hensyn til fødselsdagen, så har der været pænt besøg, og mange har benyttet sig af de 20 % rabat, jeg giver i denne uge, slutter Thomas Gollander.