Husum arbejder sig væk fra bunden !

Der var stort lokalopgør lørdag eftermiddag mellem Union – Husum på Genforeningspladsen. Og det blev en kamp, som først blev afgjort kort før tid, da Husum (ret ufortjent) fik scoret sejrsmålet til 2-1 sejren.

Det var ellers en rigtig knald eller fald kamp på Genforeningspladsen. Begge hold lå tæt i bunden før i en utrolig tæt københavnerserie turnering.

Husum overfaldt Union fra kampens første fløjt, og det resulterede i flere store chancer i kampens start, blandt andet et skud på indersiden af stolpen. I det 8 minut sparkede Mike Stenspil på mål, men bolden  blev blokeret, så returen faldt ned foran fødderne på Magnus Andresen, der køligt sparkede den ind til 0-1. Husum fortsatte med at presse Union hårdt, og i det 16. minut fik hjemmeholdet et gult kort, men det formåede Husum ikke at udnytte til mere end nogle store chancer. Da begge hold fik et gult kort mere, skete der ikke meget mere i den halvleg, og pauseresultatet forblev 0-1, selvom der nemt kunne have været scoret 3-4 mål mere.

Anden halvleg startede mere lige, og Union satte sig langsomt på spillet. Der var chancer i begge ender, men hjemmeholdet var klart farligst. I det 82 minut fik de udnyttet overtaget til en 1-1 scoring. De efterfølgende minutter var Husum hårdt presset i bund, og kort før tid fik Union tre gigant chancer, hvor Rasmus Ohmann kom godt ud og fik reddet bolden med tre gigantiske redninger, Men da Husum forsvaret ikke fik clearet bolden ordentligt, så røg den ind i feltet, hvor Ohmann igen hev en dobbelt redning frem på stregen og holdt Husum inde i kampen.

I det 88. minut fik Husums sit andet gule kort, og sejren så ud til at være langt væk. Union pressede hårdt på, og vi de blåhvide brændte et par halve friløbere. Men i det 93. minut sendte Daniel Lima en træt Nicolai Brogaard afsted på højrefløjen i en en mod en. Han trak skarpt ind mod feltet og sparkede bolden over i det lange hjørne uden chance for Unions keeper, der havde stået en fremragende kamp. Dermed sikrede Husum sig tre vigtige point med slutresultatet 1-2. En hård skæbne for Union der nok havde fortjent bedre. Med de 3 point rykker Husum lidt væk fra bunden og har nu lidt afstand ned til 12 pladsen og stregen.

Allerede næste uge kommer der endnu en vigtig kamp imod Bk. Viktoria, som også skal give tre point, Kampen spilles fredag den 31. maj kl. 18:30 i en forhåbentlig fyldt Husumparken. Tutten sørger for kolde drikkevarer og lækker mad, så der er ingen undskyldninger for at blive væk.