Brønshøjs Ulrikke blev suveræn verdensmester trods skade

Trods en skade efter et alvorligt fald fra en forhindring for syv uger siden, hvor Ulrikkes albue gik af led, formåede hun ikke desto mindre at vinde ultra verdensmesterskabet forrige weekend. Her er tale om Spartan Race Ultra VM, som var et OCR-mesterskab i bjergene i Morzine i Frankrig på 55 km. – cirka 4000 højdemeter og 77 forhindringer.

– Ja det så unægtelig ikke godt ud, da jeg var uheldig at falde ned fra en af mine forhindringer til en træning for syv uger siden, fortæller Ulrikke Evensen til netavisen. Den skade kunne faktisk have kostet min karriere. Men med ekstrem dedikation til genoptræning flere timer dagligt og et utal af behandlinger , lykkedes det for mig at komme tilbage til sporten på rekordtid. Min albue kan endnu ikke strækkes helt, men jeg kan tage forhindringer med den, når den bliver tapet op. Det gjorde jeg inden ultra verdensmesterskabet her i weekenden.

Jeg vandt løbet med en stor margin ned til nærmeste forfølger, og det var en kæmpe sejr, især når man tager min skade i betragtning, slutter Brønshøjs verdensmester.