Vovehals i TV-Bella
Ung eventyrer fortæller om turen til Himalaya på motorcykel
Mandag den 1. september klokken 22.00 har TV-Bella besøg af den unge eventyrer Villads Kok Mortensen, der fornylig kørte igennem verdens højeste bjergpas i Himalaya på motorcykel.
Det er TV-Bellas internationale medarbejder Jenna Secic, der har formået at skabe kontakten til manden, der har gjort det til en livsstil at søge ud til dele af verden, hvor de færreste af os kommer.
Turen på i alt 5.000 km blev gennemført på en 350 kubik Royal Enfield fra Delhi i syd til Khardung La i Himalayas høje bjerge.
Villads Kok Mortensen fortæller hele historien om mødet med de mange forskellige kulturer, landskaber og ikke mindst befolkningsgrupper omkring verdens tag, som himalaya også kaldes.
Selve beretningen bliver illustreret af nogle fantastiske foto fra turen.
TV-Bella kan ses på Kanal Hovedstaden og samtidigt på nettet.