Så spilles der igen teater på Bellahøj Friluftsscene

-ny bellaFra torsdag til og med søndag i sidste uge kunne man gratis opleve en professionel forestilling i udendørs parkomgivelser på Bellahøj Friluftsscene. Det er efterhånden en sjælden begivenhed, så derfor var det glædeligt atter at se skuespillere slå sig løs på Københavns eneste amfiscene.
 
Foto: Jacob Toftager
 
Amfiteatret er den nye professionelle kulturinstitution uden vægge på friluftsscenen, som i år tilbyder gratis oplevelser, underholdning og aktiviteter for hele familien. Selv siger folkene bag:
– Amfiteatret arrangerer et socialt, udendørs overflødighedshorn af mangfoldighed bestående af forskellige
aktiviteter i området på og omkring amfiscenen ved Restaurant Bellahøj, Degnemosen og
Bellahøj Husene. Vi genopliver landsskabsarkitekten C. Th. Sørensens grønne perle og
inddrager især lokale aktører, både i vores forestilling “Thors Brudefærd”, men også i forhold
til udbud af aktiviteter i løbet af de dage, forestillingen spiller.
bel5

“Thors Brudefærd” er baseret på en kraftfuld, morsom og livlig fortolkning af en klassisk fortælling fra nordisk mytologi.

bel4

Guden Thor lader sig modvilligt klæde ud som gudinden Freja for at narre sin hammer Mjølner tilbage fra Jætten Trym, der har stjålet den og kun vil levere den tilbage, hvis Freja gifter sig med ham. Teater, dans, musik og levende ild kombineres for at tilbyde en gratis, fantastisk oplevelse på et professionelt niveau for hele familien.

bel2

Publikum nød atter at kunne opleve teater på Bellahøj Friluftsscene ..

Forestillingens rammer er sat af professionelle kunstnere og arrangører. Omkring 50 dygtige, lokale frivillige medvirker også i forestillingen.

Har man ikke haft mulighed for at opleve forestillingen, så spilles den igen fra torsdag den 28 august til søndag den 31 august, hver aften kl. 19:30 – 20:30. 

Gratis billetter kan hentes på Billetto og eller på hjemmesiden www.amfiteatret.dk