Brønshøj Rotary Klub bag herlig trylle-eftermiddag i Sognecentret
Sognecentret på Præstegårds Alle stod for en eftermiddag i trylleriernes tegn for børn og voksne, da der blev budt på hele tre timers magi og trylleri søndag den 7. september. Arrangør var Brønshøj Rotary Klub, og overskuddet skulle gå til velgørenhed i lokalområdet. Der blev budt på glimrende underholdning af Fabelmagic, trylleri, Jungle Jim, jonglør, Trylle Carsten, trylleri, Happy Ejner, trylleri, Folke Mikael, trylleri med papir samt Duro, musik.
Det kostede 50 kroner at komme ind, og bedømt ud fra besøget af børn og voksne, blev der et pænt overskud. Her skal også tilføjes, at samtlige optrædende gjorde det gratis.
2700-netavisen var repræsenteret ved fotograf Jacob Toftager, som skød disse levende indtryk.
Showet er slut – og stort bifald til de medvirkende, som med deres bidrag giver Brønshøj Rotary Klub mulighed for at støtte lokal velgørenhed i området.
Børnene nød forestillingen i stor stil, men mon ikke også de voksne hyggede sig ?