Matador og modernitet

 
Onsdagsklubben i Husum Kirke er stedet for dem, der gerne vil høre et spændende foredrag, synge en sang og ellers hygge sig sammen med andre. Ind imellem sang og foredrag er der kaffe eller te, samt ostemad og kage. Onsdag d. 24. september kl. 14 kan man i Onsdagsklubben høre sognepræst Andreas Christensen fortælle under overskriften: Matador og modernitet. Modernitet kan forstås på mange måder og Andreas Christensen vil fortælle om udviklingen frem til ”mennesket, der bestemmer selv” set gennem figurerne i TV-serien Matador. Det koster 25 kr. at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.