Juleaktiviteter i Husumvold Kirke

Kom i julestemning med Dansk Vandrelaugs Sangkreds
 
Husumvold Kirke, onsdag 17. december kl. 19.30 Dansk Vandrelaugs Sangkreds og dirigent Pernille Holm Kofod inviterer til koncert med både dansk og engelsk julestemning – med sange som åbner døren til den glade, festlige og højtidsstemte jul. Koret har rødder 77 år tilbage i tiden. En gruppe unge vandrere indtog naturen med sang, dannede et kor og fortsatte turen til Tivoli’s koncertsal, Roskilde og Aarhus Domkirke og Danmarks R adio. Gennem tiders og medlemmers skiften, er de faste traditioner som julekoncert og forårskoncert noget alle medlemmerne glæder sig til .Efter koncerten byder koret på hyggeligt samvær over en kop kaffe med småkager i menighedssalen. fri entre.
 
Find ro i den travle juletid
 
Eva
 
Eva Maria Jensen (foto: Espen Bock)
 
Husumvold Kirke inviterer til ro og fordybelse når organist Eva Maria Jensen spiller julemusik til billeder fra kristendommens spirituelle tradition, der vises på kirkens storskærme. Arrangementet har overskriften Musik op til jul, og man kan komme og gå som man har lyst til, tænde et lys, bede en bøn og finde ro i en travl hverdag i dagene op til jul: Mandag  den 22. og tirsdag den 23. december fra kl. 16-17.30.
 
Foto: Espen Bock