Skyderi på Vestvolden
Der er blevet affyret adskillige skud ved Vestvolden i Husum torsdag aften.
Ved 19-tiden fik politiet en anmeldelse om, at der var blevet skudt flere gange ved Vestvolden tæt på hjørnet af Mørkhøjvej og Frederikssundsvej. Den centrale vagtleder ved Københavns Politi, John Hansen fortæller, at man har fundet gerningsstedet og nogle patronhylstre, men der er tilsyneladende ingen, der er blevet ramt, og der er heller ingen, der er blevet kørt på skadestuen.
Politiet fortsætter de tekniske undersøgelser i løbet af dagen.
Man ved ikke, hvem der har skudt, og på nuværende tidspunkt er det også et åbent spørgsmål, hvad der ligger bag.
Læs mere