Foredrag og kurser på Husum Bibliotek i april og maj måned

Foredrag om rejsekortet på Husum Bibliotek

Der er sagt og skrevet meget om rejsekortet, både godt og skidt.  Mange er måske blevet i tvivl, hvem der har fordel af at bruge det, hvor og hvornår det kan bruges, og hvordan det fungerer.

Derfor inviterer Husum bibliotek og medborgercenter til foredrag om rejsekortet onsdag den 20. maj kl. 16.00 i bibliotekets arrangementslokale.

Her vil repræsentanter for DSB give svar på alle disse spørgsmål og fortælle, hvad rejsekortet er for en størrelse og hvilke fordele, det giver.  Alle er velkommen, når DSB fortæller om den nye, nemme adgang til tog, metro og bus.

Arrangement er gratis, men kræver tilmelding på place2book, telefon 3828 1476 eller på Husum Bibliotek. 

Gratis e-bøger og lydbøger på nettet.

Her kan man lære at bruge e-reolen.dk og at låne e-bøger og lydbøger på nettet.

Dette kursus er i bibliotekernes e-reol, hvor man kan låne e-bøger og lydbøger.  E-reolen har både 9000 e-bøger og 6300 lydbøger, som man kan læse/lytte til på sin tablet, smartphone eller PC og Mac – lige når det passer én.  Workshoppen byder en introduktion til e-reolens indhold. Man bliver klogere på, hvordan man låner e-bøger og lydbøger på enten pc eller sin tablet og hjælpes i gang med E-reolens app. Workshoppen er for alle og kræver, man er vant til at bruge pc eller tablet. Medbring gerne egen tablet.

Mandag d. 20/4 kl. 15.30-17.30

Fredag d. 22/5 kl. 12.30-14.30

Tilmelding på kurserogklubber, telefon 3828 1476 eller ved personlig fremmøde på Husum bibliotek

 

“Sunde småbørn uden kemi”

Oplæg ved Lene Midtgaard.

 

Lene Midtgaard 

Onsdag den 27. maj kl. 10:00 – 11:00 ”Sunde småbørn uden kemi” på Husum Bibliotek, Frederikssundsvej 290, 2700 Brønshøj

Oplæg ved Lene Midtgaard, der er centerleder for Miljøpunkt Østerbro, forfatter til bøgerne “Familie uden kemi” og “Sund baby uden kemi” og selv mor til fire piger.

Mange spørgsmål dukker op, når man står med et lille barn i favnen og skal vælge udstyr, tøj og legetøj. Flere og flere nybagte forældre ønsker at leve med færre tilsætningsstoffer og mindre kemi. Og med god grund. Forskning viser nemlig, at fostre og små børn er langt mere følsomme over for de kemiske stoffer i hverdagen end voksne. Der er kemi, parfume og skadelige tilsætningsstoffer i produkter, hvor man umiddelbart ikke skulle forvente det.

Denne dag får man gode råd til, hvordan man med enkelte forholdsregler bedst beskytter sin baby mod de allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer, der findes i babys hverdag. Samtidig får man værktøjerne til at finde ud af, hvor det er vigtigt at være konsekvent, og hvor det ikke betyder så meget.

Tilmelding på www.kurserogklubber.dk eller på telefon 3828 1476.