Bustrafikken på Husum Torv står foran større omlægning om to år
2700‐netavisen har de senere dage skrevet om foråret på Husum Torv. Torvet har jo gennem tiden undergået mange forandringer både fysisk og trafikalt, og sidstnævnte stod nok for den største i nyere tid, da sporvognslinje 5 forsvandt fra torvet i april 1972.
Vi har dog kun to somre tilbage med de karakteristiske gule busser med røde hjørner, så vil der igen ske
store fordringer på Frederikssundvej. Bustrafikken går af mange årsager meget trægt. Ifølge Movia bruger bybusserne i København 25 % af rejsetiden fra den ene endestation til den anden ved stoppestederne. Det skyldes ikke mindst, at chaufføren skal bruge tid til billetering.
Movia har derfor siden 2010 arbejdet på en dansk udgave af et oprindeligt brasiliansk koncept – BUS RAPID TRANSIT, der i korte træk betyder, at busserne kører i helt separate baner, og at chaufførerne ikke bruger tid på billettering af passagererne.
Bus Rapid Transit har i den danske udgave fået navnet +WAY eller ”Den kvikke vej”, og det er meningen, at linje 5A skal omlægges til dette koncept fra januar 2017.
Til oktober har norske Nettbuss, der siden er blevet en del af franske Keolis, kørt på linje 5A i 8 år, og
kontrakten er derfor p.t. i udbud. Det bliver altså i den nye 8 årige kontraktperiode, at linjen skal
omlægges. De nuværende busser fortsætter på linjen indtil overgangen til +WAY
Hvor den nuværende +WAY strækning på Lyngbyvej trafikeres med helt almindelige bybusser, vil der komme en ny type busser på 5A.
Busserne vil blive ledbusser med plads til 125 passagerer i modsætning til de nuværende busser, der kun har plads til 82 passagerer.
Man kan her se tegninger af de fremtidige busser fra Movias udbudsmateriale, og man kan læse mere
om hele +WAY konceptet, som Movia har arbejdet på siden 2010. – http://plusway.dk/
Mon det bliver fejret ?
Ja, begivenheden skal nok blive fejret, når den tid kommer. Det vil jo blive en begivenhed på niveau med
overgangen til busdrift i 1972. Vi kan måske forvente, at der kommer nogle museumsbusser forbi Husum.
Sporvejsmuseet var senest forbi Husum i 2005.
Overborgmester Frank Jensen betegnede ved åbningen af +WAY på Tagensvej/Nørre Allé begivenheden
som en stor københavnerbegivenhed. Linje 5As omdannelse til +WAY bliver helt klart en endnu større
begivenhed. Hør overborgmester Frank Jensens tale her: https://www.youtube.com/watch?v=cGheyiHd8HI