13-årig skoleelev påkørt af spritbilist i Brønshøj

koebenhavn_logo

En 13-årig skolepige fra Brønshøj blev tidligere i dag påkørt af en spritbilist i krydset Korsager Alle og Merløsevej, oplyser Københavns Politi. Pigen er indlagt på Rigshospitalets Traumecenter, men der foreligger endnu ikke nærmere oplysninger om hendes tilstand. Bilisten – en ung mand på 19 år – er blevet anholdt af politiet, og man har konstateret en alkoholpromille på over 2.0. En bilinspektør er kaldt til ulykkesstedet for at finde de nærmere omstændigheder omkring ulykken. Blandt andet skal vedkommende forsøge at klarlægge bilens hastighed.