30-årig præstevikar fra Jylland indsættes på torsdag i Bellahøj-Utterslev sogn

2
 
Bellahøj-Utterslev sogns præstevikar Marija Krogh Iversen, vil blive indsat af provst Johanne Haastrup ved aftensgudstjenesten torsdag den 3. marts kl. 19 på Tomsgårdsvej. Her er tale om en engageret præst, der elsker kunst og natur.
 
Efterfølgende er Menighedsrådet vært ved en reception. Marija Krogh Iversen er 30 år, fra Jylland og ansat som barselsvikar for Louise Miskov. Som nyuddannet teolog, der blev færdig på pastoralseminariet i sommers, glæder hun sig til at komme i gang med præstegerningen. Hun er netop vendt hjem fra Island og er nu flyttet ud blandt gode folk og frugttræer i Nordvest. – Krydsfeltet mellem tro, kunst og natur får mig op af stolen og ud i verden”, siger hun, en verden hun glæder sig til at udforske sammen med menigheden. Ved fredagscaféen d. 4. marts på Tomsgårdsvej vil der også være god  mulighed for at møde Marija Krogh Iversen.