Ros til sikkerheden i ny Toyota AYGO

AYGO_xpress_low

Den nye Toyota AYGO er blevet sikkerhedstestet af Euro NCAP og scorer fire stjerner. Erfaren dansk sikkerhedsekspert betegner resultatet som meget tilfredsstillende og roser den stærkt forbedrede sikkerhed i den populære danskerbil, der endda var særdeles tæt på at opnå de maksimale fem stjerner.

– Resultatet på fire stjerner må siges at være meget tilfredsstillende. Sikkerheden i
bilen er forbedret markant og har taget et stort skridt op, så AYGO nu ligger
sikkerhedsmæssigt i toppen. Faktisk er det kun mindre detaljer, der gør, at det ikke
blev til fem stjerner, siger den danske sikkerhedsekspert Leif Nielsen fra
forbrugersiden sikkerbil.dk.

Han peger på, at automatisk nødbremse blandt andet ville kunne have bidraget til fem
stjerner for den nye AYGO. Toyota oplyser, at netop den automatiske nødbremse
bliver standard i den nye AYGO inden for en overskuelig fremtid. Men selv uden
automatisk nødbremse er AYGO stadig en bil, som den danske sikkerhedsekspert ud
fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv varmt kan anbefale.

– Sidetesten var til topkarakter, og den svære pæletest blev også klaret meget
overbevisende. Det er rigtig flot og skyldes ikke mindst, at man har valgt et ægte
gardinairbagsystem, der sikrer hele kabinen. Så det er en bil, man med sindsro kan
købe uden være bekymret for sikkerheden, fastslår Leif Nielsen.
Hos Toyota i Danmark, der er et af de lande i verden, hvor AYGO er allermest
populær, glæder man sig over det anerkendende sikkerhedsstempel.

– Toyota har stort fokus på sikkerhed generelt og stræber efter den bedst mulige
sikkerhed i alle vores bilmodeller. Derfor er det glædeligt, når den nye AYGO nu er
testet til at være en af de mest sikre biler i sin klasse efter de nye, skærpede 2014-2
sikkerhedskrav hos Euro NCAP. Det er med til at bekræfte, at man kan man føle sig
fuldstændig tryg bag rattet i den nye AYGO, siger pressechef Anders Tystrup hos
Toyota Danmark.