Ældredag for 12. gang første torsdag i oktober
Ninna Thomsen til Ældredag i Vanløse
For 12. gang afholdes der Ældredag i lokalområdet og som sædvanlig den første torsdag i oktober. Arrangementet foregår på skift i Vanløse (lige år) og i Brønshøj-Husum (ulige år). I år foregår det således i Vanløse, nærmere bestemt i Sundhedshuset, Indertoften 10. Her bliver der mellem kl. 10 og 14:30 mulighed for at møde frivillige, private og kommunale organisationer, der har fokus på et godt og aktivt ældreliv. Sundheds- og Omsorgsborgmester Ninna Thomsen kommer og chefpsykolog Svend Aage Madsen kommer og holder foredrag om mænd og sundhed: ”Har mænd det så godt som de siger?” Musik er der også mulighed for at opleve, idet Ole Olsens Hotband kommer og spiller gl. traditionel jazz.