Arrangementer i Husumvold Kirke ...
Et møde med Carl Nielsen
Fredag den 12. juni kl. 14.00 inviterer Husumvold Kirke til fredagsmøde med musikpædagog Lars Pryn. I anledning af 150-året for Carl Nielsens fødsel vil der være oplæsning fra Nielsens bog: ”Min fynske barndom”, små klaverstykker og fællessang. Fredagsmødet begynder med en kort andagt i kirken, og undervejs i foredraget bliver der også tid til hyggesnak samt kaffe og kage til 10 kr.
Spaghettigudstjeneste i Husumvold Kirke
Tirsdag den 16. juni kl. 17:00 er sommerens spaghettigudstjeneste med sognepræst Stig Boel en særlig grill-gudstjeneste. Man begynder i kirken med en halv times gudstjeneste målrettet børnene – denne gang skal det handle om dengang Jesus helbredte en døv. Bagefter bliver der grillet udenfor kirken, hvis vejret tillader det, og der er mad til både børn voksne. Det er gratis at deltage, og der er ikke tilmelding.