Brønshøj Kirke blænder for andet år i træk op for en kirkehøjskole

Løgn og ”fake news” i kirken

  Noget om en lang næse !

I weekenden den 25.-27. august blænder Brønshøj Kirke for andet år i træk op for en kirkehøjskole med et eksistentielt indhold og mange spændende navne på plakaten. Temaet er i år: ”Løgn”.

Fakta er gået af mode. Løgn eller alternative fakta er det nye sort. På årets sommerhøjskole undersøger Brønshøj Kirke løgnen og alt dens væsen. Hvorfor lyver vi? Hvad får man ud af det? Hvordan gennemskuer man det? Hvorfor har konspirationsteorier så stor appel? – og hvilken rolle spiller ”fake news”, der ikke længere er forbeholdt satirikere, men som har større og større politisk indflydelse? Den slags spørgsmål søges der svar på årets kirkehøjskole.  Det er et tilbud til alle, der har lyst til at bruge tre dage på at udvide deres horisont og blive lidt klogere på livet.

– Jeg meldte mig til sommerhøjskolen, fordi det var et godt nyt lokalt initiativ fra kirken, der lagde op til refleksion og ny indsigt, siger sidste års deltager Kirsten Lund Larsen. – Temaet var Protest! og vi blev beriget med interessante foredragsholdere, som jeg ofte er vendt tilbage til i tankerne siden – Geeti Amiri, Jørgen Dragsdahl, Mikkel Wold – og kirken genlød af gamle protestsange fra min ungdom 😉 Det var en dejlig givende weekend, og vi skal bestemt med igen i år.”

Kirkehøjskolen finder sted i weekenden 25.-27. august i Brønshøj Sognecenter på Præstegårds Allé 5.

På programmet er blandt andre tidligere udenrigsminister og MF Martin Lidegaard, evolutionspsykolog, primatolog  Jill Byrnit, professor, litterat Henrik Skov Nielsen, sognepræst Leise Christensen og Peter Jakobsens Trylleshow.

I bedste højskoleånd er der også fælles spisning – der er således både aftensmad og festmiddag inkluderet i prisen.

Pris: 600 kr. (alt inklusive)

Program:

Fredag 25. august:

Kl. 16                  Velkomst ved sognepræst Peter Nejsum

Kl. 16.30            ’Løgnens anatomi’ ved evolutionspsykolog og primatolog Jill Byrnit.

Kl. 19                  Aftensmad

Kl. 20                  Film: ’Good Bye Lenin’ af Wolfgang Becker

 

Lørdag 26. august:

Kl. 9                     Morgensang ved sognepræst Peter Nejsum

Kl. 9.45               ’Løgn som bibelsk motiv’  – ved ph.d.,sognepræst Leise Christensen

Kl. 12                  Frokost (medbragt mad)

Kl. 13.30            ’Fake news i to betydninger: Løgn og fiktion’ ved professor, litterat Henrik Skov Nielsen

Kl. 16.30            Peter Jakobsens Trylleshow

Kl. 18                  Aftensmad

 

Søndag 27. august:

 

Kl. 9                     Morgensang ved sognepræst Peter Nejsum

Kl. 9.45               ’Man skal ikke tro på alt, hvad man læser!   – en litterær forfølgelse af den løgnagtige                                  fortæller’ ved uddannelsesleder, ph.d., teolog og litteraturhistoriker Ulla Morre Bidstrup

Kl. 12                  Frokost (medbragt mad)

 

Kl. 13                  ’Politik i det postfaktuelle samfund’ – ved tidl. udenrigsminister, MF, Martin Lidegaard

Kl. 17                  Afslutningsgudstjeneste (valgfri)

Kl. 18                  Festmiddag

 

 

”LØGN” – Kirkehøjskole i Brønshøj Kirke

25.-27. august 2017

Pris: 600 kr. (alt inkl.)

 

Tilmelding til:

Kirkekontoret

Præstegårds Allé 5

mb@km.dk eller nsk@km.dk

Tlf.: 3828 2505

www.bronshojkirke.dk