Brønshøj har fået en forrygende start på forårets oprykningsspil

mål

Det er længe siden, BB’s spillere har kunnet juble så meget, som lige for tiden

Man tror næsten, det er løgn. Hvem havde troet, at BB efter de tre første kampe i foråret har reddet syv flotte point og endda har mødt de to formodede stærkeste hold i rækken. Det er ganske enkelt fantastisk – og kæmpe ros og tillykke til både spillere, trænere, sportschef ja os alle sammen. Lige nu er der virkelig noget ved at følge de sort/gule, som må have fået tanket en masse selvtillid oven på den start. Som cheftræner Jesper Hansen sagde før det hele gik i gang – på en god dag kan vi slå alle – og på en dårlig dag kan vi tabe til alle. Foreløbig slubrer vi den første tese i os. Christian Haslund – 2700-netavisens medarbejder som vi venligst låner af BB, var til kanonbraget mandag eftermiddag på Tingbjerg Ground.

Tekst: Christian Haslund  (Foto: Christian og Henrik Haslund)

Knivskarpe hvepse knækkede Fremad A

Brønshøj fik en perfekt afslutning på påsken, da Fremad Amager blev besejret 2-1 takket være skarpe Andreas Granskov, der scorede begge mål for hvepsene, og dermed kunne størstedelen af de 1.001 tilskuere gå glade hjem. Med sejren hoppede Brønshøj op på 4. pladsen kun 1 point fra oprykningspladserne.

Der var ingen af holdene, der var specielt farlige i 1. halvleg, hvor der var stor kamp om midten, og nogle reelle chancer blev det da heller ikke til.

Alligevel fik Brønshøj bragt sig foran ved en tilfældighed, da Casper Henningsen kom ned til baglinjen og fik sendt bolden ind i det lille felt. Her så det ud til at den tidligere Brønshøj-keeper, Kim Drejs, havde godt styr på bolden, men han formåede på en eller anden måde at tabe den, og så kunne Granskov sende den i kassen. Mht. Fremad Amager, så havde de kun et par sporadiske forsøg ude fra.

Hvepsene kunne derfor gå til pausen med en 1-0 føring, men denne skulle ikke holde længe i 2. halvleg.

12888583_997285906986041_3320112080604211109_o

Fremad A. havde sædvanen tro en stor supporterskare med sig til Tingbjerg Ground, og de kunne høres

Bare 5 minutter inde i halvlegen fik gæsterne udlignet, da en bold blev spillet ud til Christian Holst i venstre side. Her sendte færingen et følt indlæg ind i feltet, hvor amagerkanernes topscorer Nicolas Mortensen nåede højst og kunne heade bolden i mål til stillingen 1-1.

Herefter pressede gæsterne på for endnu en scoring, og det var da også tæt på flere gange. Først måtte Lars Emil Juel Andersen agere redningsmand på stregen, der efter måtte Kasper Vilfort helt ned til stolpen for at holde bolden ude af netmaskerne, og til sidst var Rune Friis tæt på, men Kenneth Sørensen kastede sig heroisk ned og fik blokeret bolden ud til hjørne.

Gassen gik så af ballonen for Fremad Amager, der ikke leverede et lige så højt pres, som tidligere i kampen, og det så længe ud til, at det skulle slutte 1-1.

Men kort før tid fik indskiftede Patrick Naundrup erobret bolden højt oppe på amagerkanernes banehalvdel. Her sendte han bolden videre til Granskov, der svingede venstrebenet, og via stolpen sendte han bolden i kassen til slutstillingen 2-1.

12440656_997286020319363_552529399440194635_o

Glæde og jubel over Granskovs sejrsmål i sidste minut, her målscoreren sammen med Jamil Fearrington

Det var en kamp, hvor der var mere fight end kønt spil, men hvepsene blev ved med at tro på det, og den skarphed, der manglede i efteråret, er til gengæld fundet her i foråret.

Opstilling:
Kasper Vilfort – Sebastian Lassen, Jamil Fearrington, Lars Emil Juel Andersen, Oliver Fredsted, Daniel Anusic (70. Patrick Naundrup), Malte Kiilerich, Kenneth Sørensen (85. Jonas Skovengaard), Jabar Sharza (87. Rasmus Andersen), Casper Henningsen, Andreas Granskov

Mål:
1-0: Andreas Granskov (16)
1-1: Nicolas Mortensen (50)
2-1: Andreas Granskov (89)

Advarsler:
Brønshøj: Daniel Anusic og Kenneth Sørensen
Fremad Amager: Malte Meier Carlsen og Martin Jensen

Tilskuere:
1.001

Dommer:
Benjamin Willaume-Jantzen

Næste kamp finder sted på udebane, når Brønshøj tager til Falster for at møde Nykøbing FC på søndag den 3. april kl. 15. Det er stadig muligt at tilmelde sig busturen til kampen.