Brønshøj har fået tre nye spillere på falderebet

Brønshøj har i løbet af de seneste dage meddelt, at man har fået tre nye, lovende spillere i førsteholdstruppen. Det drejer sig om Oussama Djafer-Bey, Rasmus Andersen og Ali Hussein. Og hvem er de så ? Vi har fået sportschef Thomas Ibsen og cheftræner Jesper Hansen til at give en karakteristik af de tre nye navne.   

Oussama Djafer-Bey er en ung offensiv spiller, som hvis han bliver ved med at arbejde hårdt og disciplineret, kan udvikle sig rigtig meget, siger Thomas Ibsen.

                                                                     Oussama-Djafer-Bey_spiller-embed

Han er 18 år og er kommet til hvepsene fra naboerne i Vanløse IF.

– Som ung spiller handler det om at holde fokus, lære og selvfølgelig klø på, og det gælder også for Oussama, tilføjer Jesper Hansen.

Han har været med i 5 af træningskampene i opstarten og scorede mod KFUM. Oussama har fået trøjenummer 18.

 

Rasmus Andersen er en ung spiller, og han skal bare ud og vise, hvad han kan og finde sin plads i truppen. Han er bare 19 år og har senest spillet for Næstved, men har tidligere været en del af Brøndby IF’s ungdomsafdeling siger Thomas Ibsen. 

                                                                      Rasmus-Andersen_spiller-embed

– Rasmus er arbejdsom og har en masse gejst og tro på tingene, så han skal bare blive ved at arbejde for hele tiden at blive bedre og udvikle sine forcer, tilføjer Jesper Hansen. Han har spillet 6 af træningskampene i opstarten og scorede et mål i kampen mod B93. Han kommer fremover til at optræde i trøjenummer 15.

 

Ali Hussein har senest har spillet hos Al Khoysoul i Libanon.

– Han er en spændende spiller, der kommer med erfaring fra libanesisk fodbold, og han har vist et fint niveau i træningskampene, fortæller Thomas Ibsen.

                                                                      Ali-Hussein_spiller-embed                                                                       

26-årige Ali har været med hele opstarten og spillet med i 6 træningskampe, hvor han blandt andet scorede mod naboerne Vanløse.

– Ali har nogle gode forcer og kan godt være med på det her niveau, men kan blive bedre og udvikle sig endnu mere, hvis han fortsætter med den gode indstilling, han er kommet med, replicerer Jesper Hansen. Ali Hussein har fået trøjenummer 20.