Brønshøj klarede 0-0 mod FCK

 

nyt fck-bb

Sæsonens anden træningskamp blev en direkte modsætning til den første i lørdags mod SC Egedal. Selvom modstanden var mange gange større, præsterede BB nemlig torsdag eftermiddag at spille uafgjort 0-0 mod FCK på KB’s anlæg ved Jens Jessensvej. En god træningskamp som klart viste, at de sort/gule allerede nu er i ganske god form. Målmand Nicklas Dannevang klarede et straffespark i anden halvleg.

På billedet er Bo Henriksen i fuld gang med sin berømte tavle i pausen, hvor spillerne instrueres til 2. halvleg. (Foto: Henrik Haslund)