Pakistans landsholdsmålmand er reserve i Brønshøj
Youssuf Butt foran sin nye hjemmebane på Tingbjerg Ground, hvor han håber på den store chance før eller senere.
Han er født på Frederiksberg og har boet i Vanløse hele sit liv.
En af Brønshøjs nye spillere – målmanden Youssuf Butt, 24 år, har taget springet og meldt sig under fanerne i BB velvidende, at hvepsene har en stærk klassemålmand mellem stængerne.
Der er det specielle ved Youssuf, at han står fast på det pakistanske fodboldlandshold, hvor han fik sin debut for et par år siden mod Singapore. Det gik så godt, at han har beholdt pladsen, og det er efterhånden blevet til 11 officielle landskampe. – Jeg blev en dag indkaldt til Pakistans U-23 hold, som skulle spille kvalifikationsturnering til OL, og det gik åbenbart så godt, at jeg blev udtaget til A-landsholdet, fortæller den høje og adrætte målmand.
Jeg vil være glad og stolt over at repræsentere Brønshøjs divisionshold en dag i 1. division.
– Jeg har prøvet en hel del klubber, siden jeg som 7-årig spillede i Vanløse. For øvrigt som angriber, fortsætter Youssuf. – Men jeg fandt efterfølgende ud af, at jeg kunne nå længst som målmand, så det valgte jeg. Siden har jeg spillet divisionsfodbold i HIK, i Skjold og BGA, hvor jeg i tre år var anfører. Det blev også til en tid i Jægersborg, før jeg tog springet til Brønshøj. Her befinder jeg mig
Jeg befinder mig fint i Brønshøj, siger reservekeeperen, som er fast målmand på Pakistans landshold.
glimrende. Jeg vidste jo godt på forhånd, at Dannevang var første valg, men man har vel lov at give lidt konkurrence. Det er sundt for alle parter. Jeg har fået et godt indtryk af klubben, og selvom jeg får min plads på bænken, så vil jeg efterleve det. Kommer min tur, er jeg helt klar. Alt kan ske i fodbold. Min styrke er spil i feltet, god teknik og så er jeg af den nye skole. Jeg er også meget verbal, når jeg står mellem stængerne. Vi har foreløbig lavet en aftale på seks måneder, og så vil det vise sig, hvordan verden ser ud til den tid. Jeg er i hvert fald glad for at spille under Carit, og det har også været afgørende for min beslutning, siger Youssuf Butt, som rent privat studerer handel og markedsføring.
Det er fodbold først og fremmest, men jeg får tid til det hele, tilføjer han med et stort smil.