DBU København ændrer på oprykningsregler midt i en turnering

FODBOLD: Tænke sig at man også kan det. Ændre på oprykningsregler midt i en igangværende turnering ! Husum boldklubs formand Johnny Nielsen er vred og forklarer til 2700-netavisen:
 
– Da vi startede den nuværende sæson Serie 1, var det som altid med to oprykkere, og sådan har det været, indtil man engang i september vælger at flytte på stregerne, så der nu kun kommer en enkelt oprykker til Københavnsserien. Samtidig tilgodeser man KS ved at rykke færre hold ned på grund af den nye turneringsstruktur som DBU ville have.

           

                                                        Jesper ny 4
                  Johnny Nielsen, Husum Boldklub – det er da at gøre grin med de københavnske klubber .. 
 
Det er i og for sig ok, at man vil ændre strukturen. Dette blev man færdig med i juni/juli 2014, og det bliver så sendt rundt til lokalunionerne. I DBU København vælger man imidlertid ikke at sige noget. I stedet fjerner man oprykker linjen for alle førsteholdsrækkerne til kun én oprykker, – midt i en turnering !! Det er simpelthen at gøre grin med os mindre klubber og også de mange store, som er med.
 
Så jeg har været i dialog med formændende for både Dragør – Sundby – Østerbro – Heimdal – Nørrebro osv. – og alle var enige om, at det simpelthen var tyveri. Jeg spurgte, om de ville være med på en klage. Den var de med på, og den lavede jeg så. Efter gennemlæsning skrev de alle under på det, og klagen blev så sendt til DBU København.
 
Nu har vi fået et latterligt svar fra DBU København, som endda selv medgiver, at man fjernede opryningsstregerne, men at man på baggrund af vores klage vil prøve at informere bedre, når disse tiltag sker. Det er efter vores mening et ualmindeligt tyndt svar, som ingen af os kan være tilfreds med !
 

2700-netavisen bringer her svaret fra DBU København:

Husum Boldklub

Dragør Boldklub

Sundby Boldklub

Østerbro IF

Heimdal BK

 

Op- og nedrykning 2014/15 for Serie 1, pulje 2

Ved e-post af 1. februar 2015 har klubberne klaget over, at der i sæsonen 2014/2015 er en oprykker fra serie 1, pulje 2 til Københavnsserien. Klubberne finder endvidere, at antallet af nedrykkere, er oplyst af DBU København på et for sent tidspunkt.

Baggrund

Til turneringsafslutningen 2014-15 har Divisionsforeningen og DBU besluttet, at der skal ske en reduktion af antal hold i 2. division. Samtidig forsøgte Divisionsforeningen, i samarbejde med lokalunionerne, at tilpasse Danmarksserien. En til lejligheden nedsat arbejdsgruppe bearbejder fortsat de input, der er kommet fra klubberne. Arbejdsgruppen har endnu ikke afsluttet arbejdet.

 

Som en del af Divisionsforeningen/DBUs beslutning om en reduktion af 2. Division blev oprykningen fra de lokale rækker til Danmarksserien også fastlagt og vedtaget af DBU, heri indgik blandt andet en reduktion af antal hold, der rykker op til Danmarksserien fra de øverste lokalrækker.  Denne beslutning betyder, at det kun er vinderen af kvalifikationsspillet fra de lokale rækker, der rykker op, hvor der tidligere var tre hold, der rykkede op.

Tilpasningen af Danmarksserien betyder, at den både kan forblive med samme antal hold, med færre hold eller med et forøget antal hold. Uanset valget betyder det en påvirkning af de lokale rækker.

På baggrund af dette igangsatte DBU Københavns turneringsudvalg arbejdet med at tilpasse rækkerne i DBU København, som blev berørt af beslutningen om at tilpasse rækkerne.

Udvalgets vurdering

Udvalget besluttede i arbejdsprocessen at lægge vægt på, at få færrest mulige kvalifikationskampe med kampstart umiddelbart før eller inde i sommerferien, at der også fremover bibeholdes en Københavnsserie med et passende antal kampe og samtidig tage højde for, at der skal indpasses pokalkampe i foråret. Udvalget lagde vægt på at sikre, at minimum nr. 1 i hver række var sikret en oprykning, og endelig lagde udvalget vægt på, at nedrykning fra Danmarksserien forventeligt er større end normalt jf. ovenfor.

På den baggrund har turneringsudvalget besluttet de nuværende op- og nedrykningsmuligheder.  Klubbernes henvendelse ændrer ikke på udvalgets vurdering.

DBU Københavns turneringsudvalg har med baggrund i Jeres henvendelse evalueret forløbet og vil fremadrettet være mere fokuseret på at der fremover bliver en hurtigere og klarere information, når der opstår uklarheder om turneringsstrukturerne eller reglerne.

Nedenfor er redegjort for tidsforløbet i forbindelse med beslutningsprocessen. 

 

På vegne af DBU Københavns turneringsudvalg

 

Jesper Gradert & Jørgen Andersen

                                                                     

                                                                         DBU_Koebenhavn_web

 

                                                                           DBU København

Tidsforløb

Juni – juli 2014         DBU tager beslutning om udseende af 2. division

August 2014             DBU Københavns turneringsudvalg igangsætter arbejdet med at forme et

                                      turneringsforslag for rækkerne Københavnsserien og seniorrækker derunder.

September 2014    DBU København fjerner op- og nedrykningsstreger for Københavnsserien og

samtlige førsteholdsrækker for at synliggøre, at udvalget arbejder på op- og nedrykningsreglerne for disse rækker.
Bemærk at op- og nedrykningsstreger fortsat fremgår på dette tidspunkt af DBU Københavns hjemmeside for sekunda-rækkerne henset til at ændringerne ikke får betydning for dem i den nuværende turnering (der slutter november 2014).

 

Oktober 2014                               DBU nedsætter en arbejdsgruppe, der skal arbejde med udseende af Danmarks-serien samt oprykningerne fra de lokale rækker.

 

November 2014     DBU afholder møder med klubberne i Danmarksserien og øverste lokalrække.

November 2014     DBU Københavns tager endelig beslutning om op- og nedrykningsreglerne.

 

December 2014      Op- og nedrykningsreglerne indsættes, og stregerne oplyser vejledende om op- og

                                      nedrykningen.