De har et stort ansvar på deres skuldre, men begge tror på Brønshøj i kommende sæson

Ja godt nok ser de herrer Jesper Hansen og Thomas Ibsen ret afslappede ud på billedet, men sandheden er, at de to som henholdsvis cheftræner og sportschef har ansvaret for, at den hæderkronede gamle klub igen finder sig selv og kan gøre sig gældende i dansk fodbold. Opgaven starter i 2. division Pulje 1, som BB var så heldig at komme i rent geografisk. Længste køretur i efteråret bliver til Holbæk !

IMG_1948

Her sidder to BB’ere med et kæmpestort sort/gult hjerte. De er i færd med at bygge et nyt hold op og tror begge på projektet. Vindermentalitet og rutine er ikke det værste at være i besiddelse af.

Men det er bestemt ingen let opgave. For det kræver først og fremmest, at de får lappet de huller i spillertruppen, som er kommet efter den netop overståede sæson, og det er endnu ikke i skrivende stund færdiggjort. Nuvel – navnene begynder at melde sig, og på nuværende tidspunkt kan vi da nævne målmændene Johan Gårdsvoll, Christian Meisner og Kasper Vilfort samt markspillerne Sebastian Lassen, Lars Emil Juel Andersen, Oliver Fredsted, Jesper Fleckner, Casper Henningsen, Sebastian Grubak, Martin Rasmussen, Jamil Fearrington, Jabar Sharza og nu sidst Andreas Granskov. Og der er så meget grøde i tingene, at der til stadighed er navne på tegnebrættet. 

                                                                                 fil

– Jeg regner med, at vi til første træningssamling i den nye sæson på mandag den 13. juli vil have 15-16 spillere til rådighed, siger Jesper Hansen, og det er ok. – Men jo tættere vi kommer på turneringspremieren, vil den trup uden tvivl blive forøget. Det er lige nu, mange spillere er ude og prøve sig af, og lykkes det så ikke helt, er der sandsynlighed for, at de finder Brønshøj som en attraktiv mulighed.

– I første omgang tænker vi ikke på oprykning som første prioritet, men at få samlet en gruppe, der virkelig vil BB, indskyder Thomas Ibsen. – Den situation vi er i nu, har vi efterhånden prøvet nogle år. Lige så snart en sæson er overstået, så forsvinder størsteparten af holdet. Den svingdør vil vi helst undgå i fremtiden, så vidt det er muligt. 

– Vi vil skabe en stabilisering – og det er noget, der gradvis skal bygges op, siger Jesper Hansen, – og så skal en BB’er ikke kun have spillemæssige kvaliteter, men så sandelig også menneskelige. Det er noget, vi lægger meget stor vægt på. En god og positiv stemning i truppen er uhyre vigtig.

Det er for øvrigt i år præcis 30 år siden, Jesper Hansen kom til Brønshøj, og han har i et par omgange før bestridt trænerposten i BB for divisionsholdet. De seneste år har han næsten dagligt haft sin gang i klubben, og da Carit Falch trak sig som træner tidligere i år, var han ikke sen til at give et nap med, hvor det behøvedes. Derfor krævede det heller ikke den store betænkningstid, da man bad ham overtage cheftræner jobbet. 

                                                                                 fil

Formålet med 2700-netavisens besøg på Tingbjerg anlægget forleden var først og fremmest at sondere stemningen mellem de to BB’ere med det store ansvar. Om der var mørke skyer og negative vibrationer eller det modsatte. Og glædeligvis kunne vi fornemme en optimisme og tro hos dem begge på, at det nye projekt nok skal lykkes. De kender betingelserne at arbejde under. En slunken pengekasse og en økonomi, som giver yderst begrænsede muligheder. Her skal dog lyde stor ros til en meget aktiv bestyrelse, som kan fortælle, at man netop har nået 175.000 kroner i salg af anparter. Penge som skal bruges på at styrke divisionsholdet. Men situationen lige nu betyder, at både Jesper og Thomas skal stå til disposition alle døgnets 24 timer. For hvert et telefonopkald kan være vigtigt, og så er det med at være på.

– Vi håber og regner lidt med, at der er klubber oppe fra, som kontakter os, når de har sorteret fra i spillertruppen lige før turneringsstarten og fået et par folk til overs, som gerne skal have spilletid, siger de begge. – Det vil de måske kunne få hos os, og uden at det koster noget. Så vi er fortrøstningsfulde. Der skal nok komme flere spillere, så vi er helt rolige og glæder os til at komme i gang, slutter cheftræneren og sportschefen.

Disse spillere fortsætter i BB:

          Johan-Gaardsvoll_spiller-embed    Christian-Meisner_spiller-embed    Sebastian-Lassen_spiller-embed    Oliver-Fredsted_spiller-embed 

          Martin-Rasmussen_spiller-embed    Lars-Emil-Juel-Andersen_spiller-embed    Jesper-Fleckner_spiller-embed    Jabar-Sharza_spiller-embed 

          Casper-Henningsen_spiller-embed    Sebastian-Grubak-Salmonsen_spiller-embed    Andreas-Granskov_spiller-embed            Broenshoej-Boldklub_kamp-skjold       

Øverst fra venstre Johan Gårdsvoll, Christian Meisner, Sebastian Lassen, Oliver Fredsted, Martin Rasmussen, Lars Emil Juel Andersen, Jesper Fleckner, Jabar Sharza, Casper Henningsen, Sebastian Grubak og Andreas Granskov.

Så er Kasper Vilfort og Jamil Fearrington foreløbig de nytilkomne, men der skal nok komme flere i begge kategorier

Med hensyn til salget af anparter, hvor man som nævnt nu er oppe på 175.000 kr. – så har alle fortsat mulighed for at støtte. Man har udvidet tegningsperioden til den 30. september.

TEGNINGSKUPON
ved kapitaludvidelse i
Brønshøj Boldklub ApS.

Undertegnede

Navn ____________________________________________________________
Adresse __________________________________________________________
Tlf.___________________ Mail________________________________
tegner mig hermed for ____ stk. tegningsret a kr. 600,00 I ALT kr. _________
1 tegningsret svarer til 20 stk. anparter a kr. 30,00
i forbindelse med den kapitaludvidelse i Brønshøj Boldklub ApS, der gennemføres fra
den 28. maj til den 30. september 2015 med adgang for selskabets bestyrelse til
at forlænge tegningsperioden.
Anpartstegningen sker på grundlag af det prospekt, der er udfærdiget i forbindelse
med kapitaludvidelsen, hvilket prospekt jeg erklærer, at jeg grundigt har gennemgået
forud for min beslutning om at tegne anparter i selskabet.
Endvidere erklærer jeg, at jeg er bekendt med, at investering i anparter i et
fodboldselskab er afhængig af en lang række risikofaktorer, hvorunder klubbens
sportslige resultater, evne til at udvikle og tiltrække nye spillere samt klubbens evne
til at tiltrække sponsorer og tilskuere blot er nogle få eksempler herpå, og at jeg har
forstået disses forholds betydning for min investering.

Dato __________________ 2015
Underskrift___________________________________

Tegningsbeløbet kan indbetales på selskabets konto i Arbejdernes
Landsbank, Brønshøj filial konto nr.: 5331 0000345952 og tegningskuponen
kan i udfyldt stand mailes til bronshøj@bronshojboldklub.dk.
Man kan også indbetale beløbet på klubbens kontor sammen med aflevering af
tegningskuponen i udfyldt stand

Arten af de udbudte anparter, vilkår og rettigheder m.v.

Kapitalforhøjelsen sker ved udbydelse af B-anparter i multipla a kr. 30 med
fortegningsret for eksisterende anpartshavere til en tegningskurs på 100, franko.
Kapitalforhøjelsen er maksimeret til kr. 1.200.000 og de udbudte anparter nytegnes
i den rækkefølge anmodningerne om anpartstegningerne indløber på
selskabets kontor.
Tegningen sker ved udsendelse af en særlig tegningskupon, der skal udfyldes
og indsendes til selskabets kontor tillige med betaling af tegningsbeløbet. Tegningsperioden
løber til den 30. september 2015, men kan efter selskabets
bestyrelses skøn forlænges for at opnå målet med kapitalforhøjelsen.
Anparterne, der ikke er omsætningspapirer, skal lyde på navn og skal noteres i
selskabets anpartsbog. Ingen anpartshaver er forpligtet til at lade sine anparter
indløse helt eller delvist. Ved foreslået ændring af vedtægterne på førstkommende
generalforsamling i april 2016, vil anpartshaverne fra tegningsdagen
have ret til samme udbytte som eksisterende anpartshavere. Det bemærkes,
at der ikke kan forventes kontant udbyttebetaling på anparterne.

Flere detaljer kan rekvireres ved henvendelse til BB.

                                                                                                                                         -ny

10.07.2015