Den gamle fabrik på Hustoftevej står snart klar som beboelsesejendom

I gamle dage havde den sin funktion, og mange lokale har arbejdet der. Men nu er den sidste rest af fabrik fjernet, og en flot beboelsesejendom står snart klar til at modtage familier til indflytning. Og man må sige, at den gamle forsømte bygning, som i flere år bare stod tom og modtog adskillige former for hærværk og forskellige overnatninger har fået pustet nyt liv i sig. Politiet var jævnligt på besøg, da der foregik hashhandel gennem flere år, og beboere omkring gik med den frygt, at det ville ende som et “nyt ungdomshus” med besættere og lignende. Heldigvis er frygten gjort til skamme nu.

Der er virkelig gjort noget ved tingene. Selv en underetage er gravet ud, så ejendommen rummer det, man forventer. Alle vinduer er skiftet, der er lagt nyt tag, man har på sydsiden sat altaner op på 1. sal, mens der er lavet små, søde haver til stuelejlighederne.

Her kan man rigtigt se stueetagens have, som der er tre af på sydsiden.

På nordsiden er placeret ståltrapper til 1. salen, så familierne har hver sin indgang. Det store projekt må betegnes som en succes, for der skulle sandelig appetit og optimisme til at gå i gang med den gamle fabriksbygning,

 

Sådan så det ud før renoveringen gik i gang

hust3                 hust2

                                      Som man ser, var det til tider et eldorado for vandalerne

Og efter adskillige år blev der omsider gjort noget ved den gamle bygning. Stilladserne kom op, og så har man ellers tålmodigt arbejdet sig hen mod det flotte resultat, som snart står færdigt.