Den lokale bolsjekonge holder åbent hver dag

Bolsjemand 2

LOKAL HANDEL: Den lokale bolsjekonge Cemal Bajrami har ekstra travlt i øjeblikket. Her op til jul er efterspørgslen på hans bolsjer og slik skærpet, så der er gang i bolsjekogeriet på Slotsherrensvej 235. 

2700-netavisen.dk var et smut forbi onsdag eftermiddag, og her var Cemal Bajrami i fuld gang med at lave brændte mandler, (billedet). I anledning af julen holder Bajrami Bolsjer åbent hver dag, (også søndag), fra kl. 12.00-17.00. Sådan vil det være til og med den 23. december. Alle kan besøge det populære bolsje værksted, hvor fra de søde produkter sælges.

Advarsel: Med julepyntningen i butikken og duften af hjemmelavede bolsjer er der dømt julestemning og slikposer !!

Bolsjemand 1Bolsjelageret er fyldt op, siger Cemal Bajrami, som forventer yderligere hektisk aktivitet de kommende fjorten dage.