Den traditionsrige sommerfest i Præstegårdshaven er klar torsdag og fredag
Den traditionsrige Sommerfest i Brønshøj Præstegårdshave finder i år sted torsdag den 4. – og fredag den 5. juni, og begge dage er haven åben mellem. kl. 15.00 og 21.00.
Der er som sædvanlig forlystelser for både store og små: der er tombolaer, lykkehjul, ”det muntre køkken”, fiskedam, og restaurationen byder både på kaffe og te med kage, ligesom man kan nyde aftensmaden i haven med grillstegte bøffer eller frikadeller. Pølse med brød kan købes i Pølseboden.
Og har man lyst til at udvide indboet, er der det store loppemarked med en righoldig bogafdeling.
Underholdning er der også masser af:
Torsdag klokken 17.00 underholder kirkens Børne- og Pigekor
Klokken 17.45 spiller Gamle FDFères Brassband.
Klokken 20.00 spiller ” Keep It Up ” blid rock.
Fredag klokken 17.00 laver ”Rockets Cheerleaders opvisning.
Klokken 18.00 lines der op til ” Jes Linedanser Show”, og endelig sluttes årets Sommerfest af
Klokken 20.00: med ”Provstens Jazzkapel”.
Overskuddet deles i år mellem FDF K 25 og ”Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde imod omskæring af piger.
I 2014 gæstede næsten 3.000 haven og var med til at give et af de bedste resultater nogensinde – så de godt 100 frivillige håber på godt vejr og de venlige tilskud fra bydelens erhvervsdrivende, der er med til at sikre et godt resultat til de gode formål.
Er der evt. nogle personer eller virksomheder, der kunne tænke sig at støtte den over 90. årige tradition i Brønshøj med en donation i form af gaver til bortlodning i vores boder, så kontakt venligst
Kirsten Andersen 28202727 eller Sven Kjellin 23495871