Dramatisk indledning på fodboldtur ...

2700-netavisen er med på en fodboldtur til Italien, som er arrangeret af Brønshøj Boldklubs erhvervsklub. Den udviklede sig imidlertid temmelig dramatisk fredag, da man skulle lande i Rom. Et frygteligt uvejr gav en vanvittig turbulens i flyet, og mens det lynede og bragede, gjorde maskinen klar til landing. Imidlertid var flyet så uroligt, da man nærmede sig landingsbanen, at piloten i sidste øjeblik opgav og i stedet gav fuld speed, så det kom i luften igen. Hovedparten af passagererne var skrækslagne, og situationen virkede temmelig dramatisk.

IMG_4382

Flyet efter landingen i den anden af Roms lufthavne. En stor cadeau til piloten, som ikke tog nogen chancer, men fik flyet i luften igen..  

Først da piloten meddelte, at man ville lande i en anden lufthavn, faldt alle til ro. Et kvarter efter foretog han en perfelt landing i Roms største lufthavn, og alle kunne forlade flyet lettet over, at det hele endte godt.