Fix tabte årets første hjemmekamp 2-3 mod Heimdal
FODBOLD: Det lykkedes heller ikke fix at redde sig point i årets første hjemmekamp på kunsten i Tingbjerg. Her vandt BK Heimdal en kneben sejr på 3-2 over hjemmeholdet, og det var faktisk først Nørrebro holdets tredje sejr i hele turneringen. Så man må betegne det som en mindre overraskelse, at de var i stand til at slå Fix – endda på udebane. Dog skal ingen få panderynker, for Fix ligger så lunt i midten, at der ikke kan gå noget galt. Men man kan dog håbe, at de rød/hvide snart får gang i målmaskinen igen. Det bliver imidlertid ikke ligefrem lettere på søndag den 3. april, når holdet skal møde Sunred Beach i Ryparken i en kamp, der fløjtes i gang kl. 11.45.