Flere gratis omvisninger i Carlstad-udstillingen ...

SKMBT_C28012073111070-carlstad

Under Rytterskolens stråtag gemmer der sig en fortælling om en af Danmarkshistoriens mest dramatiske perioder. Kig forbi Rytterskolen søndag den 24. juli kl. 13 til endnu en gratis omvisning i Carlstad-udstillingen.

Hvem vidste mon, at der gemmer sig en udstilling med 20 indkig og mere end 800 håndmalede figurer i størrelsesforholdet 1:32 under stråtaget på den idylliske Rytterskole på Brønshøj Torv? Udstillingen handler om de skæbnesvangre år, hvor København forsvarede sig, og kun lige med nød og næppe undgik at blive en sydlig svensk provins. Omviseren Lars Cramer-Petersen er tidligere museumsleder på Brønshøj Museum og har selv stået for opbygningen af Carlstad-udstillingen. Han har desuden flere udgivelser bag sig om de dramatiske tre år 1657-60.  

Tilmelding er ikke nødvendig – bare duk op på pladsen foran Rytterskolen. Der er også gratis omvisning søndag den 7. august kl. 13. Eventuelle spørgsmål svares på mailen lars@cramer-petersen.dk