Forårets sidste kræmmermarked på Bellahøj begunstiget af godt vejr

8

Hele to kræmmermarkeder har der været på Bellahøj indenfor den sidste måneds tid, men her slutter det også – og næste gang der kaldes til kræmmermarked er fredag den 11. september, hvor det gamle originale Bellahøj Kræmmermarked traditionen tro vender tilbage. Godt nok under et andet navn – “Efterårsmarkedet” – da der er gået lidt inflation i den gamle betegnelse. Under alle omstændigheder er det kræmmermarkedet, hvor flere lokale klubber er involveret og forsøger at tjene lidt penge til de slunkne klubkasser.

Billedet er taget søndag på markedspladsen og er egentlig smukt med forlystelser og Bellahøjhusene i baggrunden – og så naturligvis den krystalklare himmel. Der var pænt besøg i weekenden – ikke mindst på grund af det flotte vejr.

(Foto: Jimmy Antony)