Spaghettigudstjeneste i Husumvold kirke

 
Spaghettigudstjeneste med Spirekoret
 
Spirekoret - Foto af Espen Bock
(Foto: Espen Bock)
 
Tirsdag d. 11. november kl. 17.00 er der igen spaghettigudstjeneste i Husumvold Kirke, når sognepræst Stig Boel inviterer til gudstjeneste på børnenes præmisser for børnefamilier, bedsteforældre og andre interesserede.Det er kirke og kristendom i børnehøjde, når der bliver fortalt bibelhistorier, så børnene kan forstå det. Denne gang kan man høre fortællingen om Moses, og Husum og Husumvold Kirkers 
fælles Spirekor deltager også i gudstjenesten med sange om den lille dreng, der blev fundet i en sivkurv. Efter gudstjenesten, der varer omkring en halv time, er der fællesspisning, hvor menuen naturligvis er spaghetti med kødsovs. Det er gratis at deltage, og det kræver ikke tilmelding.