Freja har stadig ikke fået point - 12. nederlag i 12 kampe
HÅNDBOLD: Det er svært at være Freja for øjeblikket. Efter nedrykningen fra 2. division kører det elevatoren tilsyneladende videre ned ad. Søndagens hjemmekamp i Bellahøj Hallen endte nemlig med et forsmædeligt nederlag på hele 15-27 til Ajax København 3, og med dermed blev klubbens placering på sidstepladsen yderligere cementeret. Næste opgave er igen en hjemmekamp, denne gang mod TMS Ringsted, som ligger 3. sidst i rækken. Der er ingen tvivl om, at Freja med det materiale klubben har til rådighed lige nu gør alt, hvad de kan for at komme i gang. Men meget tyder på, at man lige skal endnu en række ned for at få spillet et slagkraftigt hold sammen. Klubbens traditioner er slet ikke til det her.
Kampen mod TMS Ringsted spilles i Bellahøj Hallen søndag den 25. januar kl. 16.30.