Gospel påskelørdag i Bellahøj Kirke
Gospel Unusual fra en X-gudstjeneste i Bellahøj kirken.
– Gospel har evnen til at skabe nærvær uden at blive for højtideligt, fortæller Hanne fra Gospel Unusual om hendes oplevelse af at være med i koret. – At synge gospel – beriger mit liv med både glæde og indre ro. Mange af de gospelnumre vi synger, i Gospel Unusual, er så glade og fulde af energi og nerve, at man straks mærker en stemning af ”Hvor er livet dog bare en fest ”. Så synger vi andre sange, som med deres rytme og ord skaber stemningen af ”Ah her er rart og trygt at være – her bliver jeg lidt ” og andre sange skaber rum for eftertænksomhed.” Ved koncerten påskelørdag den 19. april kl. 20.00 (efter Bellahøjmessen kl. 17, hvor dele af koret også medvirker, og lørdagsmiddagen til 50 kr.) kan man i Bellahøj Kirke opleve Gospel Unusual stemningsfyldte repertoire.
Vedlagt billede af Gospel Unusual fra en X-gudstjeneste i Bellahøj kirken.