Gud & Gaffel i Husum Kirke ..

                                husum kirke 1
 
Torsdag den 30. april kl. 17 er der gudstjeneste i Husum Kirke tilrettelagt på børnenes præmisser med efterfølgende børnevenlig aftensmad. Det er sognepræst Bettina Birk Jensen, der inviterer til en gudstjeneste for børn og familier, for unge og gamle – tilrettelagt på børnenes præmisser med fortælling, leg, bevægelse og sang. Denne torsdag, der er Storebededagsaften, skal gudstjenesten handle om at bede til Gud. Efter gudstjenesten er der børnevenlig aftensmad. Det er gratis at spise med og det kræver ikke tilmelding.