Hør om Pjerrots op og nedture i fredagscaféen
Bakkens Pjerrot holder foredrag om livets op og nedture ved Bellahøj kirkes fredagscafé på Tomsgårdsvej 19 på fredag den 5. februar kl. 14.00. Pjerrot, alias Kurt Flemming, vil fortælle om den lange og snoede vej fra Egebjerg Bakker på Sydfyn til Dyrehavsbakken i Klampenborg, om at være Pjerrot, om en svær skoletid, om når det ikke er talent, men hårdt arbejde for at nå sine mål, om det fantastiske, men usikre liv som artist, om at gå en 700 km lang pilgrimsrute, om når døden kommer inden for døren, om tro og tvivl. Ved fredagscaféen serveres der kaffe og kage for 15 kr. Indtægterne går ubeskåret til sognets menighedspleje.