Husum ekspressen smadrede VLI på Fredriksberg med hele 5-0
FODBOLD: Huhej hvor det kører for de blå/hvide. Det her kan altså ikke glippe. Med den styrke og stabilitet der er over Martin Krøgers tropper for øjeblikket er der kun én vej – og det er op i Københavnsserien !
Foto: Christian Christensen
Godt nok var VLI ikke den mest skræmmende modstander, men det gik Husum ekspressen ikke så meget op i – førerholdet i Serie 1 satte bare turboen til og kørte hjemmeholdet helt ud på et sidespor. 5-0 er altså særdeles overbevisende. Milan Johannsen gjorde det til både 1-0 og 3-0, mens Josef Moussa scorede til 2-0 og 5-0. Lasse Syndergaard stod for målet til 4-0. Klasse, klasse, klasse !!
Og hvad endnu bedre er, så tabte nærmeste konkurrent Tårnby FF yderst overraskende 3-4 hjemme til Rødovre, hvilket betyder, at Husum i dette øjeblik fører Serie 1 med fire point foran nr. 2 og otte point foran nr. 3.
På fredag kan man opleve det ultimative topbrag i Husumparken, når Tårnby FF kommer på besøg. Det er ganske enkelt nr. 1 mod nr. 2 i rækken – og begge hold er potentielle oprykkere til Københavnsserien.
Der mangler nu fem kampe, og der spilles om 15 point.
Husums program er:
Fredag den 20. maj kl. 18.30 i Husumparken: Husum – Tårnby FF
Fredag den 27. maj kl. 18.30 i Fælledparken: BK Heimdal – Husum
Fredag den 3. juni kl. 18.30 i Husumparken: Husum – Sunred Beach
Lørdag den 11. juni kl. 13.00 i Rødovre: Rødovre – Husum
Lørdag den 25. juni kl. 15.00 i Husumparken: Husum – Amager FF
Faktisk ser kun Dragør ud til at kunne spænde ben for Husums oprykning. Holdet er på 3. pladsen otte point efter de blå/hvide. Så intet er givet endnu. Men skulle nogen spørge 2700-netavisen, så føler vi os meget sikre på, at Husum efter sommerferien kan skrive Københavnsserien på visitkortet.
Det er simpelthen bare godt gået af Husum ekspressen !!