Husum snuppede 2700-Sportsprisen for andet år i træk

Det blev igen Husum Boldklub som for andet år i træk snuppede 2700-Sportsprisen. Dette blev afsløret tirsdag aften ved en hyggelig sportsevent i Restaurant Gaardhaven, hvor kulturborgmester Carl Christian Ebbesen under overværelse af deltagere fra de nominerede lokale klubber endnu engang kunne overrække pokalen til de blå/hvide. 

DSC_0132

Delegationen fra Husum Boldklub jubler sammen med Gaardhavens Lisa Winther Nielsen og kulturborgmesteren

Uddelingen af Brønshøjs allerede nu populæreste idrætspris – 2700-Sportsprisen fandt sted tirsdag aften i Restaurant Gaardhaven i Brønshøj, hvor omkring 40 sportsfolk fra klubberne Husum, Brønshøj, Fix og Stadion havde indfundet sig. Og det blev en særdeles hyggelig event, hvor deltagerne fik en god snak på tværs af grænserne. Der var en god stemning, og stor ros til Restaurant Gaardhaven for et fint arrangement.

Foto: Jacob Toftager

Prisen er indstiftet af 2700-netavisen, og som det tydeligt er markeret, kan den kun gives til sportsklubber, som hører til i 2700 Brønshøj. I efteråret gik Restaurant Gaardhaven med i prisen med det formål at bakke op omkring den og det lokale idrætsliv.

Over 16.000 var inde og kigge, da afstemningen gik i gang i midten af december og til den sluttede nytårsaften kl. 23.59, og efter en jævnbyrdig start, begyndte de indkomne stemmer at tage form, så der tegnede sig en vinder. Kulturborgmesteren hyldede i sin tale Husum Boldklub for en ny fantastisk efterårssæson og udtrykte håbet om, at det i år endelig vil lykkes at rykke op i Københavnsserien.

DSC_0097

Husums anfører Jannik Boye modtog pokalen fra kulturborgmester Carl Christian Ebbesen

DSC_0069                 DSC_0075

Aftenen startede med at hylde IF Stadion for en flot fjerdeplads i sidste sæson. Formand Allan Juhl Jensen modtog et gavekort fra SPAR Supermarked i Tingbjerg på noget drikkelse, som de fleste sportsfolk kan li’ til rette tid og på rette sted ! (billedet ovenfor til venstre). Boldklubben Fix’s anfører  Nicklas Bothmann modtog samme type gavekort fra SPAR, (billedet til højre),

DSC_0082                 DSC_0113 

På Brønshøj Boldklubs vegne modtog bestyrelsesformand Dennis Kjeldsen også et gavekort fra SPAR på de gyldne dråber, (billedet ovenfor til venstre), og så kom et indslag, ingen havde forventet. BB’s sportschef Thomas Ibsen kom pludselig og meget uventet i centrum, da netavisens redaktør holdt en flot tale for ham og hyldede ham for det fortræffelige arbejde, han præsterer i Brønshøj Boldklub. Godt nok er det ikke meningen, 2700-netavisen skal uddele priser til hverken ledere eller sportschefer, men Thomas Ibsens indsats for sin klub er så markant, at man umuligt kan ignorere det. Den populære sportschef modtog Champagne fra Gaardhavens leder Lisa Winther Nielsen og en endnu en flaske bobler i “guldflaske” samt en stor flot gave fra en af klubbens største sponsorer Suzuki Bellahøj.

DSC_0156

Indehaveren af Suzuki Bellahøj, Henrik Jacobsen, overrakte sin flotte hyldestgave til Thomas Ibsen, som forståeligt nok virker en anelse betuttet.

Og så hyggede man sig ellers resten af tiden. 2700-netavisen og Restaurant Gaardhaven fik uddelt sportsprisen og siger på gensyn. Meningen er fortsat at uddele kvartalspriser, men det kræver jo trods alt, at der er nogen at give dem til og som fortjener dem. Det får vi at se. Til alle de lokale klubber – held og lykke med 2016 !!

————————

DSC_0106

Så glad kan man blive for et gavekort til to kasser øl. Husums formand Johnny Nielsen og holdleder Anders V. forsøgte i hvert fald ikke at gemme sine følelser, efter at have fået overrakt den lille specielle check af Gaardhavens leder Lisa.

DSC_0129

Man har vel lov til at tage sit eget helt private foto af den flotte pokal, som prydede Husums bord.

DSC_0053

Kulturborgmesteren gik rundt blandt gæsterne og fik en hyggelig snak, før det hele gik i gang

                                                DSC_0116

Hvor tit har Thomas Ibsen mon oplevet, at en flot ung dame kommer og forærer ham en flaske Champagne, som Lisa på Gaardhavens vegne gjorde.

13-01-16                                                                                                                                        -ny