Husums træner Martin Krøger før sæsonen: Nu skal det være - vi går efter oprykning !

                                                  125894

Fodboldsæsonen i den københavnske serie 1 står for døren, og 2700-netavisen har haft en snak med Husums træner Martin Krøger, som sammen med sit mandskab måtte lide den kæmpe skuffelse ikke at avancere til Københavnsserien trods en historisk flot start på sidste sæson. Vi var meget interesseret i at tage pulsen både på træneren og hans stab, før det for alvor går løs. En lang og udmarvende turnering står for døren – og endnu engang starter man på en frisk. Måske med endnu mere erfaring og rutine oven på de sidste par års strabadser. 

2014-03-29 17.25.13

                                                         Martin Krøger – nu skal det være ..

Og vi fik en god snak med en optimistisk træner, som har den store målsætning sammen med sine spillere, at nu skal det være – Husum skal i Københavnsserien ! 

Men allerførst Martin – hvordan havde du det med at vinde 11 flotte sejre i træk – fører ret suverænt efter halvsæsonen, og så alligevel at tabe det hele på gulvet i foråret – hvad tror du, var årsagen til, at det gik sådan ? 

– Der var mange ting, der gjorde det, vi har i truppen snakket om, hvad vi mener, der var årsagen. Begynder jeg at komme med begrundelserne her, vil det i mindre kloge hoveder bare lyde som dårlige undskyldninger. Men dem der har fulgt os på banen og ikke kun fra sofaen ved også, at niveauet hos os ikke var meget lavere i foråret end i det flotte efterår.

Hvornår begyndte du at ane, hvor det bar hen ?

De første 3 kampe var ikke gode, men derfra spillede vi stort set kun vindende kampe. Så vi havde troen hele vejen. Men vi var desværre oppe imod et fantastisk stabilt Sundby hold.

Hvordan kan man så sætte sig op til en ny sæson, hvor man skal starte helt for fra ?

– Vi skal bestemt ikke starte noget forfra. Vi skal bare fortsætte det vi har gang i, og vi er fuld sving med at bygge noget op, der også kan holde på sigt. Det er vigtigt for os, at vi får skabt en trup, der vil spille for Husum. Og ikke spillere som i andre klubber, som spiller der, fordi træneren bruger sin løn på at betale dem. 
Vi har over de seneste år fået en utrolig stærk trup, og det er godt illustreret ved, at vi nu har 2 serie 1 hold.

Hvordan er spillertruppen i forhold til sidste sæson ?

 

IMG_1135

                              Martin Krøger instruerer sine spillere i pausen i en af sidste års kampe.

– Alle mand bliver hos os, og mon ikke også der kommer nogle som ved, hvor interessant det er at spille for Husum.

     Tror du, det har haft indflydelse på jeres spil, at I har måtte spille hjemmekampe andre steder end i Husumparken ?

– Nej det har det ikke. Gadelandet var fantastisk. Men vi ser selvfølgelig frem til at spille hos os selv igen.

Nu vender I så endelig tilbage til en ny lækker bane, er det med store forventninger ?

– Ja vi glæder os rigtig meget. Og jeg er sikker på, vi kommer til at mærke effekten af det hurtigt.

     Hvad er dine/klubbens målsætninger for kommende sæson ?

– Husum skal rykke op i år. Vi har nu haft 2 sæsoner i serie 1, hvor vi har bygget godt på. Så jeg føler, at det bestemt vil være realistisk at sætte det mål for os. Men der er 7-8 andre hold, der mener, de også vil kæmpe med, så vi får det nok ikke foræret.

     Hvad med dig selv som træner – er du stadig sulten ?

Ja hvorfor skulle jeg dog ikke være det? Jeg er sikker på, at hvis du spørger alle mand, der følger vores træning og kampe, vil du få samme svar. Jeg har en utrolig trup, der lytter over på samme side som mig. 

     I kommende sæson rykker 2 hold op – hvad mener du om KBU’s turneringstruktur fra sidste år, hvor man pludselig kun har en enkelt oprykker – og så først sender den besked ud, da turneringen var i gang ?

– Det gider jeg ikke bruge et sekund mere at snakke om. Vi var ikke dygtige nok til at blive nr 1, det er de fakta, der er.

Er der nye folk i truppen – og hvad med spillerafgangen ?

– Vi mister umiddelbart ikke nogen. Og så ved jeg ikke med tilgang. Men vi har et par spændende spillere, som gerne vil se mere til os.

Hvordan er stemningen i truppen ?

Den er helt fantastisk, og det har den været hele tiden. Vi har samlet en stærk enhed, der ikke bare stikker halen imellem benene efter 3 nederlag, men er indstillet på at arbejde hårdere så ! 

Sådan slutter Martin Krøger, og ud fra de ting han fortæller, skulle der være en spændende og interessant sæson foran os. Vigtigste signal er troen og stemningen – og den hersker som en enhed i truppen. Kan Husum så fortsætte med den kolossale opbakning fra supporterne, skal det nok blive muntert at følge de blå/hvide i kommende sæson.

Og så lige et par ord om lørdagens afslutning på Husum Cup 2015. Den kan Martin Krøger og hans folk vinde med bare uafgjort mod Brønshøj 2, men netavisen erfarer, at hele otte mand fra spillertruppen har meldt fra på grund af “lovligt ærinde”, så man har måtte hente hjælp fra 2. holdet. Trods det tror vi stadig på, at pokalen bliver i Husum. Der er gang i den hele eftermiddagen fra klokken 13.30.

01-08-15                                                                                                                                              -tony