Hvad gør man ikke for at støtte Brønshøj Boldklub ?!

IMG_2190

         2700-netavisens redaktør sammen med Christian Barret før starten på det årlige cykelløb ..

Før kampen mod Hvidovre havde Brønshøj arrangeret den årlige Hvepsetour, hvor man har sammensat et felt af kendte lokale navne, som skal cykle penge ind til klubbens slunkne kasse. 2700-netavisen blev også spurgt, og selvfølgelig måtte den gamle redaktør i sadlen, selvom det bestemt ikke er hverdagskost ! – Og lad mig slå fast med det samme – det var hårdt. Der blev svedt og kæmpet. Men heldigvis havde jeg fået en god makker i min gamle ven Christian Barret, tidligere Arbejdernes Landsbank Brønshøj, nu i bankens filial ved Rundetårn. Som Par nr. 3 arbejdede vi os igennem godt en times kørsel og nåede da at tilbagelægge omkring 36 kilometer. Da erhvervssponsorerne hver giver 100 kroner pr. kørt kilometer og privatsponsoren giver 10 kroner, så blev det da til et pænt beløb på godt 11.000 kroner. Til alt held endte vi på sidstepladsen et par kilometer efter, så de foranliggende par gav endnu større bidrag hver.

Og så dagen derpå rent fysisk ? Jamen ingen problemer. Havde mest frygtet en øm bagdel – og mens vi kørte for megen syre i benene, –  men nul – ingen problemer.

Det bedste af det hele og den største belønning kom, da dommeren fløjtede Brønshøjs livsvigtige kamp mod Hvidovre af. Da kunne vi glæde os over, at de sort/gule er med i oprykningsspillet til foråret.