Kommende aktiviteter i Husum og Husumvold kirker uge 7 (opdateret)

Husum Kirke:

 

Spiritualitetsgruppen
Onsdag den 15. februar kl. 16 mødes spiritualitetsgruppen endnu engang i Husum Kirke. Det er en times samvær med Gud, sig selv og en lille håndfuld andre mennesker omkring døbefonten i Husum Kirke.

 

Barselshøjskolen
Husum og Brønshøj Kirker inviterer for anden gang i år til Barselshøjskole tirsdag den 21. februar kl. 10 -12. Temaet er denne gang FAMILIE  og socialrådgiver Katja Bendix er oplægsholder. Barselshøjskolen er for barslende mødre og fædre, som i bedste højskoleånd mødes om tilværelsens små og store sammenhænge. Det er gratis at deltage. Du tilmelder dig enten her på Husum Kirkes hjemmeside eller ved at sende en mail til kirkeinfo.husum@gmail.com.

 

Onsdagsklubben
UNICEFs Generalsekretær, Steen M. Andersen, lægger onsdag den 22. februar kl. 14 vejen forbi Husum Kirke for at fortælle om UNICEFs generelle mål, historie og aktiviteter. Han vil desuden tage tilhørerne med på et par af sine rejser til f.eks. Haiti og Zimbabwe. Til slut i arrangementet vil der være mulighed for at stille spørgsmål.

Husumvold Kirke:

 

Kirkebio: The Lady in the van

Husumvold Kirke inviterer for anden gang i år til kirkebio torsdag den 26. februar kl. 18.30. Denne gang vises filmen The lady in the van af instruktør Nicholas Hytner. Filmen bygger på en virkelig historie om den ældre og noget excentriske Miss Shepherd, der bor i en varevogn, som hun flytter rundt foran forskellige huse på en vej. En dag parkerer hun i forfatteren Alan Bennetts indkørsel. Det bliver starter på en relation, som forandrer begges liv. Traditionen tro starter aftenen med en kort andagt i kirkerummet ved sognepræst Stig Boel, og efter filmen er der mulighed for at diskutere det, der gjorde indtryk. Det er gratis at deltage. Øl og vand koster 10 kr.

 

Forårskoncert i Husumvold Kirke

Søndag den 19. februar kl. 16.00 er der en skøn koncert i Husumvold kirke. Der er besøg af 2 unge sangsolister, den ene, Lau Frederiksen, baryton, har været ansat i kirken indtil for nylig. Hans smukke stemme og følsomme væsen matcher de franske og nordiske sange, han har valgt at præsentere.

Med sig har han endnu en solist, en tenor Jacob Andersen , der optrådte ved København Operafestival sidste sommer, og som sang  Prins Paris i en opsætning af Offenbachs ”Den skønne Helene”. Lau og Jacob mødte hinanden til fælles sangkursus sidste sommer, og siden har de sunget koncerter sammen. Deres akkompagnatør hedder Laurits Dragsted, der studerer ved det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Ved koncerten i Husumvold kirke høres franske og nordiske sange, uddrag af den svenske visesamling ”Gluntarna”, samt arier og duetter fra diverse operaer. Der er gratis adgang, og efter koncerten kan man tale sammen og med kunstnerne over et lille glas vin.