Korfestival i Brønshøj Kirke begynder på søndag den 17. april
Brønshøj Kirke byder velkommen til ”Korfestival” i april og maj måned. Det er fire spændende og meget forskellige korkoncerter hvor der vil blive sunget musik i mange genrer. De medvirkende korsangere er helt fra mindre børn der har sunget i kor ét år, til Kammerkoret Ars Nova som er vokalmusik i verdensklasse. Se yderligere oplysninger på Brønshøj Kirkes hjemmeside.
Den første koncert er på søndag den 17. april kl. 16.00 med vokalgruppen ”Dopplers” som er et ensemble bestående af 12 sangere, ledet af Astrid Vang-Pedersen. Gruppen præsenterer et alsidigt repertoire indenfor flere genrer, herunder pop, folkemusik, etnisk og klassisk musik, og arbejder gerne i krydsfeltet mellem genrer. De er kendt for deres kommunikative optræden gennem introduktioner, inspirerende koreografier og publikumsinteraktion. De komponerer og arrangerer det meste selv, men inddrager også kendte værker. Ved koncerten opføres bla. ”Morgenrødens hind” et nykomponeret værk med påsketekster og dele af koncerten består af sange under temaet ”1001 forms of love”, hvor kærlighedens mange facetter beskrives. Der venter uden tvivl publikum en stor oplevelse denne eftermiddag. Entré 50 kr.
De efterfølgende koncerter er:
Søndag 1. maj kl. 16.00:
Koncert med et fransk børne-ungdomskor ”Le Jeune Choeur Polyphonique “.
Dir. Dominique-Jean Grétillat. Gratis adgang
Mandag 9. maj kl. 19.30:
Koncert med kammerkoret ”Ars Nova Copenhagen” – Vokalmusik i verdensklasse.
Under temaet ”Wind walks” synger de musik af bla. Peter Bruun, Elliot Carter og Orlando Gibbons.
Et møde med helt nykomponeret musik og gammel musik. Dir. Paul Hillier
Entré 50 kr
Onsdag 25. maj kl. 17.30:
Forårskoncert med Brønshøj Kirkes Børnekor og Brønshøj Kirkes Pigekor.
Musik af bla. John Høybye, Michael Bojesen, News og Aske Bentzon.
Dir. Bente Kiil Toftegaard
Akkompagnatør: Martin Seier Pedersen
Gratis adgang