Om julekalenderen "Juleønsket" i Bellahøj Kirke

 

                                                       allanhyde

Allan Hyde fra TV’s julekalender JULEØNSKET kommer til Bellahøj kirke onsdag den 9. december. Aftenen starter med gudstjeneste kl. 17.00, hvor man kan høre en masse om de mirakler, som Jesus gjorde. Én fik synet tilbage, én kom til at høre igen, og andre blev reddet fra at drukne, da deres skib var ved at gå ned. En anden gang skaffede Jesus mad ud af det blå til tusinder af mennesker, så de alle sammen kunne få noget at spise. Efter gudstjenesten er der risengrød til alle, og når man har spist risengrøden, viser Allan Hyde aftenens afsnit af julekalenderen. Bagefter svarer han på spørgsmål og fortæller om, hvordan det har været at indspille den. Maden er gratis for børn, 20 kr. for voksne. Ingen tilmelding.