Oplev Fuzzy i Bellahøj Kirke
Fuzzy fortæller om hvordan man skaber musik?
På lørdag den 27. maj kl. 20 kan man i Bellahøj kirke høre et foredrag med komponisten og musikeren Fuzzy, der har været aktiv indenfor jazz, orkestermusik, filmmusik og elektronisk musik gennem 50 år.
Fuzzy fortæller om, hvad det vil sige at være komponist og om, hvad det er for en proces, der finder sted når man komponerer. Vi kommer også til at høre om hans virke som komponist af musik til film, tv-serier eller teater og meget andet. Foredraget er rigt på eksempler enten på cd eller live med Fuzzy ved klaveret. Der startes med lørdagshøjmesse kl. 17 ved sognepræst Asser Skude. Derefter kan man få serveret en lørdagsmiddag for 60 kr. Til foredraget er der fri entré.