Pilgrimsvandring ved mosen på søndag den 7. juni

IMG_1096
 
Søndag den 7. juni arrangerer sognepræst Lise Mortensen pilgrimsvandring i området omkring Utterslev Mose. Det sker efter højmessen i Husumvold Kirke. Der er afgang fra kirken kl. 11.45, og alle, også ikke-kirkegængere, er velkomne til at møde frem og deltage. Pilgrimsvandringen udgår fra lysfadet i kirkerummet, hvor deltagerne samles til en kort introduktion om turens emne. Man følges ad på hele turen, og undervejs bliver der små ophold, hvor man kan fordybe sig i tekster og bønner. Ruten er på ca. 3,5 km og slutter udenfor Husumvold Kirke omkring kl. 13.15. For de deltagere, der begynder dagen med højmessen, er der mulighed for en enkel bid brød inden afgang.