Rejseforedrag på Husum bibliotek

Malene Wilken_sort-hvid_150x205

   Malene Wilken

 

På mandag den 17. februar starter billetsalget til det rejseforedrag, som foregår den 3. marts på Husum Bibliotek.

 

Her fortæller Malene Wilken om den rejse, som hun og hendes mand Lasse sammen med deres to børn drog ud på ombord på sejlbåden Æfnitýr.

Turen varede fra 2009 til 2011 og gik fra København gennem Lillebælt og Kielerkanalen ned langs Europas vestkyst og videre ind i Middelhavet, hvor det blev til mangfoldige besøg i Spanien, Marokko, Frankrig, Italien og Grækenland.

Turen forandrede hele familien og øgede dens sammenhold. Og selv om der også var afsavn efter familie og venner, evig frygt for stormvejr og et konstant fokus på bådens vedligehold og udstyr, var det alle strabadserne værd, fortæller Malene Wilken. – Lysten til at tage på opdagelse igen sidder stadig i os, og vi er på ingen måde færdige med at tage på eventyr. Der er bare lige nogle ting, vi skal have prøvet hjemme i hverdagen, inden vi stævner ud næste gang.

Bådens besætning bestod af Malene Wilken, Lasse Jarl og deres børn, Sebastian og Marie.

skiber er

Malene Wilken har efterfølgende skrevet bøgerne Skibet er ladet med eventyr og Sluserne åbner for nye eventyr om turen.

Entré 25 kroner