Så viste Husum tænder - 5-0 over Friheden

IMG_1135                              

FODBOLD: Efter en lang række “dårlige” kampe med flertal af nederlag, viste Husum endelig tænder og vandt en solid og sikker sejr på 5-0 over Friheden fra den københavnske Serie 2. Akkurat som træner Martin Krøger havde sagt til 2700-netavisen, havde man ikke lagt særlig meget vægt på resultaterne i de første træningskampe i år, simpelthen fordi man skulle have kondition og fysik på plads først. Og for første gang i år var der flere af spillerne, som fik alle 90 minutter på banen. Det holdt den nuværende form til, så det var en tilfreds træner, der med sindsro ser frem mod de næste opgaver. Kampen mod Friheden var ganske jævnbyrdig i de første 20 minutter, men så tog Husum over og førte 2-0 ved pausen. I anden halvleg blev sejren cementeret til de endelige 5-0 mod en god og ganske kompetent modstander.

Næste træningskamp er på onsdag den 11. marts i Tingbjerg, hvor Vanløses U19 kommer på besøg. Her fløjtes der op kl. 19.00.