Sankthansaften fejres efter alle kunstens regler i Tivoli

Tivoli fejrer sankthansaften efter alle kunstens regler med mad, forlystelser, musik og en lys sommeraften – Og gæsterne skal selvfølgelig ikke undvære det obligatoriske bål. Fejringen starter på Plænen den 23. juni kl. 17:00, hvor Tivolis Symfoniorkester spiller Tivoli-toner af bl.a. H.C. Lumbye og Johann Strauss.
Bålet tændes på Tivoli Søen klokken 21:30, hvorefter Midsommervisen, der runder 130 år i år synges.

unnamed

Herefter fortsætter aftenen nede ved Tivoli Søen mellem broen og Færgekroen, hvor sankthansbålet klokken 21:30 tændes ude på søen til tonerne af Tivoli-Gardens lurblæsere. Mens de første flammer tager fat i bålet, synger Københavns Drengekor med baryton Bo Skovhus i spidsen Holger Drachmanns Midsommervisen der i år runder 130 år (1885)

Medbring madkurv
Aftenen kan let kombineres med en familietur i forlystelserne. Alle Havens boder og forlystelser, både de gamle kendinge og de helt nye, har åbent som normalt. Sankthansmiddagen kan nydes på en af Tivolis restauranter, eller man kan selv pakke en madkurv og nyde den på de grønne plæner i Carstensens have. Når de sidste gløder i bålet er slukket starter et nyt, betagende syn, når Tivolis Illuminationer på Tivoli Søen går i gang kl. 22.45. Børn op til 8 år har i øvrigt gratis adgang til Haven, hvis nogen skulle have glemt det.

– I gamle dage var midsommernatten fyldt med magiske kræfter, og Sankthans er med tiden blevet blandt sommerens mest stemningsfulde fester i Tivoli, siger pressechef Torben Plank. – Der findes da heller ikke noget mere dansk end lyse nætter, knitrende bål og fællessang tilsat lidt forlystelses-sus i maven. Ingen kan sige sig helt fri af den stærke midsommermagi, når man står i skæret fra Sankthansbålet.

Tivolis Koncertsal
Aftenen fejres også i Tivolis Koncertsal, hvor Københavns Drengekor og baryton Bo Skovhus kl. 19.30 fejrer midsommeren og 150-året for Carl Nielsens fødsel. På programmet er lieder og korsange af Carl Nielsen og Johannes Brahms, foruden en række af Carl Nielsens mest kendte og elskede sommersange.

Sankt Hans program 2015


Haven:

11.00                                               Tivoli åbner

13.00 + 15.00 + 16.00                 Fiskefodring

14.00                                               Rasmus Klump holder Hof

15.00                                               Rasmus Klumps livret

16.00                                               Hvor har du været Rasmus?

17.00                                               Hip hurra for Rasmus

17.00                                               TirsdagsTimen med Tivolis Symfoniorkester på Plænen


Pantomimeteatret :

18.30                                               Harlekin mekanisk Statue

20.00                                               Svinedrengen

Koncertsalen:

19.30                                               Københavns Drengekor og Bo Skovhus


Tivoli søen:

21.30                                               Lurblæsning ved Tivoli Garden

Sankt Hans bål på Tivoli søen

Midsommervisen ved Københavns Drengekor og Bo Skovhus

22.45                                               Tivoli Illuminationer