Stadion må vinde sine kampe, hvis drømmen om oprykning skal realiseres

                                                  A-stadion-e1411893624123-274x300

                                             Der er god grund til at gruble hos Stadion spillerne

HÅNDBOLD: Det nytter ikke at spille for mange kampe uafgjort, for et enkelt point er ikke nok udbytte med den hårde kamp, der er i toppen af 2. division. Der skal sejre til. Kort og godt. Søndagskampen i Bellahøjhallen mellem Stadion – Team Sydhavsøerne sluttede uafgjort 25-25, og da FIF dagen i forvejen havde slået Hvidovre med 23-21, rykkede Frederiksberg mandskabet op på 2. pladsen med tre point mere end Stadion for lige så mange kampe. Korsør Slagelse Elitehåndbold er jo stukket af og virker ret så stabile. Ydun er på tredjepladsen, men kan med en sejr i sin næste kamp fredag mod TIK Taastrup komme op på samme pointtal som FIF. Så det er tæt. Værst er næsten, at det også begynder at være tæt løb mellem de hold, der ligger lige under Stadion.

Næste opgave er først søndag den 28. februar kl. 15.30, hvor Brønshøj mandskabet møder Øresund Håndbold.