Stand-up med Sanne Søndergaard & Kasper Porsdal i aften !

sanne_soendergaard

Som en frontkæmper, når det kommer til feminisme i Danmark, har Sanne Søndergaard vist, hvordan det godt kan være sjovt at kæmpe for kvinders rettigheder. Det har resulteret i flere soloshows, og optræden både som debattør og som komiker, og det er som regel i begge de funktioner, at Sanne Søndergaard præsenterer sit show. Det er politisk, grænsesøgende og rigtig sjovt.

Hvordan tackler man, at blive behandlet som indlæggelsesparat, bare fordi man er en kvinde, der siger sin mening? Det undersøger Sanne i sit kommende show ’Sindssyg Kælling’, som man kan få en lille snas fra denne aften. Sanne står bag de to anmelderroste shows ’Mandehader?’ fra 2013 og ’kvinde?’ fra 2015.